Menu

Vision og strategi

 

Hent som pdf 

 

FC THY PIGER – VISION og STRATEGI

 

 

FC THY Piger blev etableret i 2014, og er et klubsamarbejde for pigeungdomsårgangene fra U13 – U18 fra moderklubberne, Hannæs Sport og Fritid, IF Nordthy, Nors BK, Koldby-Hørdum IF og Thisted FC. 1.1.2021 tiltrådte Sjørring BK samarbejdet.

 

I 2016 tiltrådte SKYUM Idrætsefterskole samarbejdet for U18 årgangen, som hedder:

 FC THY Piger - Skyum.

 

I 2017 er samarbejdet udvidet til også at omfatte 11-mands dame senior fodbold under navnet:

 FC THY - Thisted Q.

 

 FC THY Piger ledes af et Samarbejdsudvalg, som består af 2 repræsentanter fra hver af de 6 moderklubber.

 

 

Vores mission er:

”Fodbold i Thy - for alle piger på samme alder og niveau”

”Pigefodbold skal være den største pigeidræt i Thy”

”Vi vil skabe et fodboldmiljø, hvor piger og trænere trives og udvikles, og hvor der gives plads til at den enkelte kan drømme”

 

 

Vores vision er:

”FC THY Piger skal være det friske fodboldpust fra vest”

”FC THY Piger skal have den bedst uddannede trænerstab blandt pigeklubber i Danmark”

”FC THY Piger vil udvikle, tiltrække og fastholde spillere på alle niveauer. Det er vores ambition kontinuerligt at udvikle spillere til de danske U-landshold, samt spillere der kan begå sig på øverste niveau i den danske Kvindeliga i FC THY – Thisted Q”

”FC THY Piger vil udvikle pigefodbolden i Nordvestjylland og på den måde være en del af toppen i dansk pige- og kvindefodbold”

 

 

KERNEVÆRDIERNE hænger naturligt sammen med vores mission, og udtrykker den måde vi kommunikerer og samarbejder på. Vi har tre kerneværdier, som er med til at sætte dagsorden for vores egne og andres forventninger til FC THY Piger:

 

  • Fællesskab

For at sikre sammenholdet og fællesskabet i FC THY Piger træner alle ungdomsårgangene samme sted på samme tid.

 

  • Bredde og elite - sammen

Vi skal hele tiden sikre, at vi har bredden med. Derfor skal vi hver gang vi laver et nyt til tiltag for eliten, også lave et tiltag for bredden.

 

  • Lokal forankring

Sikring af tilknytning til moderklubberne er af afgørende betydning for FC THY Piger, og derfor trænes der, og spilles hjemmekampe, i turnusordning rundt om i alle moderklubberne.

 

 

 

 

 

 

Luk