Menu

Ung træner for en dag

image
FC THY Piger
16. september 2024 kl. 21:30

DGI-aften med stor succes

 

Torsdag den 12. september var FC THY Pigernes U13 årgang på besøg til workshops i Snedsted, hvor DGI var vært for en aften i fodboldens tegn. Pigerne blev præsenteret for en ny og anderledes måde at se fodbolden på - nemlig set fra træners perspektiv, hvilket gjorde, at pigerne fik mulighed for prøve kræfter som instruktører.

DGI-instruktørerne gjorde meget ud af at fange pigernes interesse. De havde lavet en masse kreative workshops, hvor pigerne skulle forstå sig selv og hinanden, samt hvordan man som træner kan blive bedre til at instruere sine holdkammerater via forskellige metoder.

 

 

Gruppeinddeling

Øvelserne var nøje planlagt fra DGI’s side, hvilket gav pigerne nogle gode refleksioner, hvor de selv skulle sætte ord på, hvordan de ville løse de enkelte opgaver i samspil med hinanden. Pigerne skulle også under forløbet tage stilling til, om man kunne ændre noget undervejs.

 

 

På banen

Pigerne blev delt op i to grupper, hvor DGI-instruktørerne observerede på, hvordan pigerne klarede de forskellige øvelser, og hvad man som inspirationen kunne ændre undervejs.

Pigerne viste stor entusiasme, og de var meget dygtige til at udføre de forskellige øvelser, der blev sammensat. Der var tydeligt, at pigerne havde fået nogle gode instruktionsmomenter med i rygsækken. De var gode til at supplere hinanden og give hinanden positive feedbacks på de forskellige øvelser, hvilket var en fornøjelse som børneudviklingstræner at se. Pigerne formåede at skabe forskellige dynamikker som team.

 

Vores mål

Er at få flere piger til at få kendskab til trænervejen. Pigerne gav udtryk for, at det var sjovt, men også meget fedt, at skulle undervise hinanden og give sine erfaringer videre til de andre piger.

Vi har en drøm hos FC Thy Piger, at vi skal skabe nogle rollemodeller for de andre mindre piger. Rollemodeller de kan se op til, og det er helt klart, at når vores piger står ude på banen og tør undervise andre, så sender vi også et klart signal, at vi har nogle piger, som godt kan magte denne opgave.

Vi tiltænker på sigt, at få nogle piger ud i moderklubberne og undervise de mindre spillere. Det er dog klart, at pigerne vil få supervision, så de kommer ikke til at stå for opgaven alene.

 

 

DGI-instruktør Jesper Wasilewski udtaler:

”Det var fedt at have et hold, som var klar fra start til slut, og som havde en positiv energi og var villige til at udfordre sig selv og hinanden. Jeg var meget imponeret over pigerne og deres forståelse og måden at samarbejde på, hvilket bygger på et stærkt fundament og en effektiv trænerindsats, som har været medvirkende til at forme spillerne, til der hvor de er i dag. I skal som klub være stolte af, at have nogle piger, der stadigvæk er i læringsproces, men som faktisk er kommet langt. Kvalitetsmæssigt er der skabt noget spillermateriale som fremadrettet kan blive interessant at følge”.

 

Børneudviklingstræner Rene Tofte udtaler:

”Jeg var meget positivt over hele aftens forløb, og jeg må sige, at pigerne var virkelig gode, og de var på under hele forløbet; både når de havde samarbejdsøvelser i teorilokalet, i hallen og når vi var ude på træningsbanen. Pigerne skabte en fantastik dynamik i øvelserne, og de viste i hvert fald mig, at de godt kan samarbejde, og at de var gode til at justere øvelserne undervejs. Jeg håber, at sådan en dag kan være en inspirationsdag, og måske kan kickstarte en trænervej på sigt. Pigerne kunne godt se, at det at være træner faktisk godt kan være  sjovt  og lærerigt og giver nogle gode oplevelser, selvom man er spiller”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk