Menu

FC THY Piger søger træner til U15 Liga 1

image
16. juli 2017 kl. 13:41
Cheftræner til U15 Liga 1 søges

Til sæsonen 2017/18 søger FC THY Piger en træner til vores U15 piger, som spiller i JBU Liga 1. Pigerne træner sammen med de øvrige hold i FC THY 2- 3 gange i ugen, på samme tid og sted.

Vi søger en engageret, seriøs og samarbejdsvillig træner, som kan motivere vores piger og har lyst til at indgå i et topmotiveret trænerfællesskab på tværs af årgange og hold.

Vi kan tilbyde et meget seriøst pigehold, der elsker fodbolden og prioriterer fodbolden højt i deres fritid.

Som træner i FC THY Piger er man aldrig helt alene med ansvaret for træningen, men man er en del af en større gruppe, med mulighed for sparring og fælles øvelser.
FC THY Piger har tilknyttet fysioterapeut, mental træner og Jannik Riis (sportsansvarlig), som klubben benytter, som mentor for alle trænere i klubben. Der holdes flere gange om året fælles samlinger for alle trænere.
Vi som klub er ambitiøse med både brede og elite spillere, og tilstræber at alle spillere i årgangen bliver set og hørt.

VI FORVENTER AF DIG
Vi forventer du er glad for unge mennesker, og at du er indforstået med at følge DBU’s “holdninger og handlinger “, samt træne ud fra “DBU alders relateret træning”
Vi forventer du vil træne 3 gange ugentlig og tage med til kampe.
Vi forventer du vil komme velforberedt til træning og kampe.
Vi forventer du er interesseret i at deltage i trænerkurser for at udvikle dig som træner. 
Vi forventer du er samarbejdsvillig og opgaveløsende.

DU KAN FORVENTE AF FC THY Piger
Du kan forvente at indgå i et trænerteam omkring årgang 2003, hvor andetholdet spiller i Liga 3. For Liga 1 vil der være en holdleder og en visitator, som laver opslag på lukket facebookgruppe om hold til kampe, kørsel, frugtordning, tøjvask mm. En praktisk person, som tager alle praktiske opgaver, mens du kan koncentrere dig om fodbolden.
Du kan forvente at indgå i et topmotiveret trænerteam for alle årgange.
Du kan forvente mange fodboldpiger, som vil fodbolden.
Du kan forvente stor opbakning i forældre gruppen.
Du kan forvente at få gratis træningstøj fra Adidas.

KORT OM FC THY PIGER 
FC THY Piger er et klubsamarbejde, som i 2014 blev etableret for U13-U18 pigefodbold i Thy. De 5 moderklubber er Koldby-Hørdum IF, Nors BK, IF Nordthy, Frøstrup Hannæs IF og Thisted FC. FC THY Piger tilstræber at have både bredde- og elitehold i alle årgange.

FC THY Piger ledes af et udvalg, som har 2 repræsentanter fra hver moderklub. For at styrke og fastholde pigefodbolden i moderklubberne lægger FC THY Piger stor vægt på, at der trænes i alle moderklubber i en rotations runde. Ligeledes spilles hjemmekampe på skift i alle moderklubber.

FC THY Piger omfatter i U18 rækken også Skyum Idrætsefterskole i klubsamarbejdet.FC THY Piger blev i år licensklub hos DBU, således at U18 under navnet FC THY Piger - Skyum i 2017/18 spiller med i DM rækken.

FC THY Piger har fra 2017/18 lavet overbygningsaftale, så samarbejdet nu også gælder dameseniorfodbold under navnet FC THY - Thisted Q.

FC THY Piger er engageret i et stort projekt i samarbejde med Thisted Kommune og DBU om at fremme pigefodbolden i THY.

Tiltrædelse vil være den fra den 12. august 2017.

For nærmere information kontakt vores træneransvarlig Bent Andersen (mobil: 30 30 47 17 / mail: andersen.bent@sol.dk).

Luk