Menu

FC THY Piger indgår samarbejde med Nordvest Mors BK pr. 1. februar 2024

image Fra venstre: Bent Andersen, FC THY Piger, Helle Mikkelsen og Frank Andersen begge fra Nordvest Mors BK samt Tom Klausen, FC THY Piger
FC THY Piger
02. februar 2024 kl. 07:00

 FC THY Piger indgår samarbejde med Nordvest Mors BK pr. 1. februar 2024

 

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at FC THY Piger og Nordvest Mors BK har underskrevet en samarbejdsaftale omkring udvikling af pigefodbold i Nordvestjylland. Velkommen til Nordvest Mors BK som nu kommer i samme båd som Nibe B, St. Restrup, Aars IF, Løgstør IF, Fjerritslev IF, Øster Han Herred, Morsø FC, FS Midtthy og HVA Sydthy, Ørebro B, og Thorup Klim B. Vi er glade for alle vores samarbejdsklubber, glade for at være med til at give små og store piger mulighed for at drømme og sidst men ikke mindst glade for at være med til at udvikle dygtige fodboldspillere.

 

Talentchef Bent Andersen, FC THY Piger og forperson Helle Mikkelsen, Nordvest Mors BK forventer begge udbytte af det fremtidige samarbejdeTalentchef Bent Andersen, FC THY Piger og forperson Helle Mikkelsen, Nordvest Mors BK udtrykker begge stor tilfredshed med samarbejdsaftalen

 

I forbindelse med den nye samarbejdsaftale har vi fået en udtalelse fra talentchef for FC THY Piger, Bent Andersen:

”FC THY Piger vil gerne som licensklub være med til at udvikle en ”vi følelse” i det nordvestjyske område. Derfor ser vi et stort perspektiv i samarbejdet med Nordvest Mors B. Vi har gennem flere besøg fået et godt indtryk af klubben, som bygger på de samme værdier som FC THY Piger.

I FC THY Piger er det en strategisk beslutning, at vi gerne vil have flere samarbejdsklubber i vores nærområde – Thy og Mors. Derfor er vi ekstra glade for, at Nordvestmors BK nu bliver den første nye samarbejdsklub i 2024. Nordvest Mors BK laver allerede et godt og solidt arbejde med børnefodbolden i området, godt hjulpet vej som ny DBU Børneklub.

FC THY Piger vil gerne ses som det naturlige valg, fordi vi lægger vægt på et målrettet arbejde med talentudvikling, som gerne skal føre frem til, at 80 % af spillerne i vores Kvindeligatrup kommer fra det nordvestjyske område. Al samarbejde bygger på tillid, og vi er glade for at Nordvest Mors BK har vist os tillid, så de har lyst til at arbejde sammen med FC THY Piger. Vi ser frem til et positivt samarbejde, som kan være til glæde for begge parter, og vi ser også frem til, at endnu flere glade fodboldpiger får mulighed for mere EXTRA træning”.

 

Vi har ligeledes fået denne udtalelse fra forperson i Nordvest Mors BK, Helle Mikkelsen

”Nordvest Mors BK har i dag indgået et spændende samarbejde med FC THY Piger. Dette har vi gjort for at fremme kvaliteten og øge muligheden for udvikling for både spillere og trænere på hele pige-siden i Nordvest Mors BK.
Det kommende samarbejde giver mulighed for EXTRA træning i Nordvest Mors BK, som FC THY Piger står for, men samarbejdet giver også mulighed for at deltage i EXTRA træning i andre af FC THY Pigers samarbejdsklubber i vores nærområde.
Ligeledes giver samarbejdet adgang til tekniktræning i FC THY Piger samt andre spændende tiltag bla. i forbindelse med kampe i Gjensidige Kvindeliga, besøg af kvindeligaspillere og netværksmøder om pigefodbold i Nordvestjylland”

 

Man kan læse mere om aftalen her

 

 

Vil man høre mere om aftalen, er man velkommen til at kontakte:

Forperson, Nordvest Mors BK – Helle Mikkelsen – mobil: 2095 6884  

Talentchef, FC THY Piger – Bent Andersen – mobil: 3030 4717

 

 

Børneudviklingstræner Tom Klausen, FC THY Piger og Frank Andersen, næstformand for ungdomsudvalget Nordvest Mors BK gennemgår de ekstra træningsmuligheder, som samarbejdet åbner op for

 

 

 

 

 

 

 

Luk