Menu

Bent Andersen medlem af DBU's Kvindeelite-Udvalg

image
FC THY Piger
21. november 2020 kl. 09:39

 

STORT TILLLYKKE til FC THY PIGERS mangeårige formand Bent Andersen. Han er nemlig blevet medlem af DBU´s Kvindeelite-Udvalg (KEU).

 

Bent har været opstillet på vegne af Kvindedivisionsforeningen, og den 20. november fik han overbragt nyheden om, at DBU´s bestyrelse havde godkendt hans kandidatur.

 

I FC THY Piger er vi vildt stolte af, at formand Bent Andersen har fået tildelt denne plads i eliteudvalget. Det er primært en erkendelse af, at Bent med sit kæmpe fodboldhjerte er en fantastisk inspirerende mand. Samtidig er det også en anerkendelse af, at der foregår noget unikt og inspirerende indenfor pigefodbolden i THY.

 

Bent Andersen har stået i spidsen for FC THY PIGER siden opstarten i 2014, hvor vi lagde ud med et hold U13-piger på årgang 2001. I dag mønstrer vi i alt 10 hold, ca. 140 spiller og omkring 35 trænere og holdledere.

Ledelsen i FC THY PIGER udgøres af et samarbejdsudvalg, der består at 10 personer. To fra hver af de fem moderklubber: Frøstrup, Nordthy, Thisted, Koldby/Hørdum og Nors. Det er helt specielt at have 10 personer, som udelukkende arbejder for pigefodbolden på årgangene U13-U18, og Bent Andersen har været en kæmpe drivkraft i den udvikling, vi har set gennem de seneste seks år.

 

Bent Andersen sidder også med i FC THY - Thisted Q’s kvindeudvalg, hvor man også nyder godt at Bents fodboldviden og store organisatoriske indsigt.

 

VI I FC THY PIGER ØNSKER ALLE BENT ET STORT TILLYKKE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luk